oktober 24, 2020

Sådan vælger du de rigtige træbriketter

By Karin

Der er en lang række fordele ved at anvende træpiller eller -briketter, når du skal fyre op med biobrændsel. Dog er der stor forskel i kvaliteten på træpillerne, hvorfor det handler om at vælge de rigtige. Se her, hvordan du ved, hvilke du skal vælge.

Det er udbredt at fyre med træpiller og -briketter i udlandet, hvilket afspejler sig i, at de sælges i supermarkederne rundt omkring i eksempelvis Europa. Spørgsmålet er dog, om det er en god idé blot at købe de billigste og bedste, man falder over?

Svaret er, at der er forskel på træpillerne, og du bør vælge dem, der er af højest kvalitet, hvis du vil have det maksimale udbytte ud af det. Det betyder imidlertid, at du ikke bare kan slippe afsted med at købe de billigste – i hvert fald ikke i langt de fleste tilfælde.

Men hvordan finder man så de bedste træbriketter? Sandheden er, at du bør købe certificerede træpiller, så du er sikker på, at dem, du får, lever op til de krav der er for træpiller og -briketter. 

Hvilke træpiller bør du vælge?

Når du skal finde træpiller, er det vigtigt, at du vælger dem, der er certificeret. Dem, der er billigst er EN Plus eller DIN Plus – og de lever samtidig op til den lov, der er omkring træpillers kvalitet i Europa

Med andre ord er det de eneste træpiller, hvor du er garanteret en god brændværdi samt en minimal grad af aske, som holder dit fyr renere. Herudover er du sikker på, at der desuden ikke er unaturlige rester eller kemiske tilsætningsstoffer i.

Hvad sker der, hvis jeg bruger ucertificerede træpiller?

Du kan også bruge ucertificerede træpiller, men det er ingen god idé. For det første lever de ikke op til de europæiske regler på området, ligesom de gør pilleovnen beskidt hurtigt, så den skal rengøres oftere.

Ved afbrænding af træpiller, som ikke er certificeret, risikerer du også, at der er for høj en brændværdi, hvilket kan være medvirkende til, at pilleovnen bliver ødelagt. Heller ikke just et scenarie, nogen ønsker for deres pilleovn.

Har træpillernes størrelse nogen betydning?

Det er normalt at anbefale en størrelse på mellem 0,5-3,5 cm, da mindre stykker kan være vanskelige at transportere i pilleoven, ligesom større stykker kan risikere at sidde fast, så det indvendige system blokeres.

Du bør altid undersøge manualen for din pilleovn, før du vælger træpiller, da den optimale størrelse står angivet her. Vær opmærksom på, at du ikke kan bruge andet end træpiller i en pilleovn – du kan altså ikke blot fyre med almindeligt træ, fordi det er billigere.