psykoterapeut
juli 23, 2020

Sådan foregår processen hos en psykoterapeut

By Karin

Når du har fundet dig selv, bliver du aldrig den samme igen. De fleste går til psykoterapeut for at forandre tilværelsen, men sandheden er, at det ikke er muligt, hvis du ikke giver plads til at være dig selv. Se her, hvordan processen er, når du begynder hos en psykoterapeut.

Livet er fyldt med problemer og udfordringer, og det er ikke sjældent, at du havner i en situation, hvor du føler dig sårbar og føler en form for utilstrækkelighed eller afmagt. Det kan være vanskeligt for dig, og det kan samtidig være med til at gøre, at du ikke kan finde mening i tilværelsen.

Hvad får jeg ud af psykoterapi?

I psykoterapien er der fokus på at støtte dig i din rejse, så du lærer at finde tilliden til dig selv. Det handler om at være opmærksom på dig selv og de valg, du træffer her i tilværelsen. Hvis du har kærestesorger, føler dig ensom, er jaloux, eller føler, at du bare ikke har kontrollen over dit eget liv, kan det være en god idé at opsøge en psykoterapeut i København eller den by, du nu bor i.

Når du har fundet ud af, hvordan du har opmærksomheden rettet mod dig selv, får du lettere ved at navigere ud fra de situationer, der opstår i din dagligdag. Det gør, at du bliver bedre rustet, når du møder udfordringer.

Hvordan foregår psykoterapi?

Der er hverken fordomme eller løftede pegefingre, når du begynder i et terapiforløb hos en psykoterapeut. Psykoterapeuten har hørt om det meste før, og du kan forvente at blive mødt af en professionel person, som kan hjælpe dig med at finde fodfæste i tilværelsen.

Forløbet vil have fokus på det, der fylder mest i dit liv lige nu, og det handler sjældent om at arbejde med fortiden. De hændelser, der er sket i fortiden, er blot hændelser, som giver en forklaring på, hvordan du agerer nu, men det er ikke noget, der bør være definerende for, hvem du er nu.

Der er fokus på dig

Fokus er på, hvad der skal til for at komme videre, og der arbejdes derfor med forskellige situationer her og nu. Det handler om at sætte ord og handling på dine følelser, så du kommer til at leve en bedre tilværelse, hvor du har fokus på dig selv og dine behov. 

Du kan forvente, at du bliver støttet på din rejse mod en bedre tilværelse. Det handler om dig, og det, der sker i dit liv lige nu og her. Det handler om, at du skal være ærligt overfor din terapeut, så I i fællesskab kommer ind til essensen. 

Undervejs får du mulighed for at komme igennem forskellige forløb, men mest af alt er det vigtigt, at du kommer til at tage handling på de ting, der tales om, så det ikke blot bliver ved tanken.