yogamåtter
august 18, 2021

Vælg den rigtige yogamåtte

By Karin

Flere og flere har fået øjnene op for yogaens fantastiske kvaliteter. Som yogaudøver bliver måtten hurtigt ens bedste ven, da man bruger utallige timer herpå. Som mange nok har bemærket, er antallet af yogamåtter i gadebilledet steget under corona epidemien, da mange yogacentre ikke længere udlåner måtter af hensyn til hygiejnen. Derfor er det vigtigere end nogensinde før, at man vælger den rigtige, da man ikke længere kan skifte til en anden i centeret.

Ligesom andet sportsudstyr findes der utallige udgaver af yogamåtter, og dette kan være en smule overvældende for begynderen, som egentlig bare vil i gang med at træne yoga, og opnå de gavnlige effekter denne motionsform har på både krop og sjæl.

De fleste yogamåtter har en tykkelse på mellem 4 og 6 mm. Hvis måtten er for tynd, kan de have indflydelse på hvor komfortabel måtten er, og hvis den er for tyk, kan det være sværere at holde balancen over længere tid, hvilket også går ud over udbyttet af din yogapraksis.

Genneralt er yogamåtter mellem 4 og 6 mm ganske fine, og det er en personlig sag hvad der fungerer bedst for en. Prøv en række forskellige og se på både komfort og balance, og vælg den der matcher disse kriterier bedst.

Som begynder kan det være svært nok at mestre de forskellige asanas , så du kan med fordel vælge en måtte med en skridsikker overflade, så du kan fokuserer på at mestre de forskellige teknikker, og ikke bruge dyrebar hjernekapacitet på at frygte et pinligt uheld. I forhold til skridsikkerhed har materialet stor betydning.

Som yogaudøver er det, som sagt, ikke optimalt at være nervøs for uheld, så den rigtige overflade og det rigtige materiale er ikke noget man bør gå på kompromis med. De fleste måtter er fremstillet af enten gummi eller bomuld, og hvis man er allergisk overfor latex, kan man med fordel vælge en måtte i bomuld, ligesom dette også kan være gavnligt for den yogi, som vægter det naturlige højt. Materialet har ikke kun betydning i forhold til skridsikkerhed, men også i forhold til måttens holdbarhed. Gå efter så høj en kvalitet som dit budget tillader, og hvis du ikke er sikker på hvorvidt yoga er din kop te, kan man også købe disse brugt. Søg enten på nettet, facebookgrupper eller spørg i dit lokale yogacenter. Chancen for at dine nye yogavenner har en ekstra måtte er stor, og disse kan også guide dig til at vælge den rigtige.

Du kan også finde en yogamåtte test på nettet til at guide dig.

Der er ingen grund til at begå de samme begynderfejl, som de selv begik i deres spæde år som yogaudøvere.

Til slut kan designet også have betydning i forhold til det æstetiske. Dette specielt hvis man er yogaudøver i en større by, hvor man ens yogarutine er en integreret del af ens hverdag, men da smag og behag som bekendt er en personlig størrelse, vil vi ikke fokusere på dette i denne guide.