august 31, 2020

3 tips til at få mere ud af det tøj, du har i garderoben

By Karin

Har du en masse tøj liggende, men mangler du inspiration til at få det til at skinne på ny? Læs med her, shop i egen garderobe og få mere ud af det du i forvejen har.

Har du flere morgener stået og gloet på din garderobe, som synes kedelig og tom, på trods af det bugner med tøj? Flere af dine kjoler har stadig prisskilt på, og de der bukser bagerst i skabet kan du ikke passer mere. 

Du har mange flotte kjoler, toppe, skjorter, bukser med mere i din garderobe, men du bruger det hele på samme måde hver evig eneste gang. Det synes kedeligt, og du tænker sikkert at du har behov for nyt tøj.

I stedet for at gå ud og købe nyt tøj, som alligevel ender bagerst i skabet i løbet af kort tid, får du her nogle tips til at shoppe i din egen garderobe, så du kan få fornyet inspiration – og få nye outfits ud af gamle klæder. 

1. Ryd op i din garderobe 

Tag alt ud af dit klædeskab så du kan danne dig et overblik. Del det op i bunker, så der er en bunke til det, du vil beholde, en til genbrug, en der skal smides væk, og en bunke til det du er i tvivl om, hvad skal ske med. 

Har du en del tøj med affektionsværdi, som du ikke bruger, men som du ikke nænner at gå af med, så lav en bunke til det og kom det på loftet. Når det er vinter så pak dit sommertøj væk og omvendt, når det er sommer så gem dit vintertøj væk, så det ikke fylder unødvendigt.

2. Sorter og arranger din garderobe

Når du har ryddet op i din garderobe, og alt ligger i bunker, er det tid til at arrangere dit tøj i klædeskabet. Her er det en god idé at kategorisere dit tøj. For eksempel kan du sortere det efter langærmede trøjer, kortærmede t-shirts, toppe, strop-toppe, korte nederdele, lange nederdele, løse bukser og så videre. 

Ved at arrangere dit tøj således skaber det et større overblik. På den måde får du lettere ved at se hvad du har, finde ny inspiration og dermed mikse og sammensætte nye outfits.

3. Shop i egen garderobe og sammensæt nye outfits

Sæt tid af til at kombinere nye outfits og tænk over hvad du gerne vil udstråle med dit outfit. Når du har fået styr på din garderobe, ved du også, hvad du mangler. Skriv det ned, så du undgår at købe det samme igen og igen.

Find det du mangler hos Margot, et spændende dansk mærke.