Sundhed

Gæsteindlæg fra topstudent: En effektiv studieteknik

Gæsteindlæg fra topstudent: En effektiv studieteknik
4.1 (82.86%) 7 votes

Ens gennemsnit og karakterer er i dagens Danmark altafgørende for det mulighedsfelt, som man fremadrettet kan vælge i mellem. Det er derfor vigtigt, at man prioriterer sin uddannelse, men også at man kender sin bedste studieteknik og notatteknik, så alt ens arbejde bliver effektivt og har resultater til følge. Hvis du vil vide, hvordan du får gode karakterer i gymnasiet, skal du læse med her nu.

Inflation i 12-tallerne

Hvis man kigger på udviklingen i 12-taller siden den blev indført i 2007, så kan man godt betegne udviklingen som, at der er gået inflation i 12-tallerne. I 2007 var procentdelen af personer, der fik 12, 7%, mens det i 2015 var steget til 12% (kilde: Berlingske.dk). Dette viser en altså en stigning på næsten 50%. Dette betyder også, at adgangskvotienterne er kommet over på den anden side af 12. International Business på CBS er den linje, der kræver det højeste gennemsnit for adgang, nemlig 12,2. Karakterer i gymnasiet er derfor vigtigt! 

Studieteknik tips gymnasiet

Det er naturligvis forskelligt, hvordan man bedst studerer alt efter, om man går i folkeskole, gymnasiet eller på universitetet. På denne side vil vi tage udgangspunkt i effektive studieteknikker på gymnasiet, som næsten med 100% sikkerhed vil gøre dine karakterer bedre. Dette er kun et nøje udvalgt felt af gode råd, og der findes naturligvis mange flere. Desuden er det også helt individuelt, hvilke teknikker der fungerer for en.

Noteskrivning: Hvad virker?

Noteskrivning er smart og nyttigt, da noterne hjælper en med at huske kernepointerne i det, man har læst i et givent emne. I takt med teknologiens fremgang i skolen, er det et krav, at man har en computer i undervisningen på gymnasiet – og det er både godt og skidt.

Godt fordi: Du kan skrive din noter hurtigere, og de er nemmere at overskue i mapper mv.

Skidt fordi: Du får ikke noterne igennem hånden, og du kan derfor godt komme til at skrive en hel masse, og ikke rigtig forstå meningen med det, du skriver. Og det kan give nogle udfordringer, hvis du lægger alt din tillid i dine noter til eksamen.

Lad os komme et eksempel:

Hvis vi siger, at du skal til at forberede dig til historieeksamen, og du er i gang med emnet om 1. verdenskrig. Så kan det godt være, at du i løbet af året eller i løbet af din forberedelse har skrevet en masse noter ned omkring 1. verdenskrigs forløb og de vigtige episoder. Her skal du så spørge dig selv:

1. Kan du gengive hele handlingsforløbet af 1. verdenskrig uden at kigge på dine noter? – Fordi det forventes der, du kan til eksamen – i hvert fald delvist.
2. Kan du gengive, hvad optakten til krigen var, og hvordan den afsluttet?
3. Kan du reflektere over, hvordan krigen har påvirket stormagternes forhold i dag?

Selvom du har skrevet flere siders noter om 1. verdenskrig (som sikkert har været tidskrævende), er det ikke sikkert, at du kan besvare ovenstående spørgsmål, og det er helt fint. Dine noter på din computer er nemlig et fint udgangspunkt, da du på den måde slipper for at læse ALLE siderne om 1. verdenskrig endnu engang.

Men det vi vil anbefale dig er, at du skriver alle noterne ned i hånden igen med henblik på, at du skal kunne gengive handlingsforløbet.


At skrive noter i hånden er beviseligt bedre for indlæringen og hukommelsen.

Ifølge norske undersøgelser.


På papiret kan du tilføje yderligere informationer, som du har svært ved at huske, så du til sidst har et talepapir. Dette talepapir skal du øve dig på, så du næsten kan gengive hele forløbet uden dit papir. Det er tidskrævende, ja, men censor og lærer vil blive forbløffet over dit overblik og overlegenhed.
Denne proces skal du gentage med hvert eneste emne (der plejer at være omkring 7 stykker).

Tip: Til de emner som du har lært i løbet af året i enten Samtidshistorie, Dansk, Engelsk mv. har der højst sandsynligt været nogle spørgsmål, som i internt i klassen skulle besvare. Det er vigtigt, at du samler dette, da det ofte er de spørgsmål, som danner grundlag for eksamensspørgsmålene. Så hvis du allerede har besvaret dem på forhånd, har du mere tid til at arbejde med den ukendte tekst, som du skal arbejde med inde til eksamensforberedelsen.

Brug dine kræfter smart

Når du går i gymnasiet, handler det i overvejende grad også om at kende sit spot. Det betyder, at du ved lige præcis, hvor du skal lægge dine kræfter, og hvor du måske kan spare dem en smule. I gymnasiet har man rigtig mange fremlæggelser, og lige præcis her har du en helt ideel chance for at skille dig ud fra mængden ved at forberede dit fokusområde grundigt.


Hele 8 ud af 10 gymnasieelever opgiver at lave lektier,

…. og selvom dette er en lidt skræmmende statistik, så siger det også noget omkring, at man kan komme langt, hvis man forbereder sig, da 80% i gennemsnit ikke er særligt forberedt.

A, B og C fag

I gymnasiet arbejder man med forskellige fags niveauer. Der findes A, B og C niveauer, og dette indikerer, om man har faget i hhv. 1, 2 eller 3 år – og dermed også hvornår du skal afslutte disse fag. Det er naturligvis altid vigtigt at forberede sig og gøre det godt i alle fag – i alle 3 år, men der er bare fag, du skal fokusere mere på end andre i de forskellige år.

Lad os komme med et eksempel:

Hvis du går i 1.g på gymnasiet, og du i gennemsnit har 4 A-fag og 2 C-fag, så giver det ikke mening, hvis du lægger alt din energi i dine A-fag, som du har alligevel først, skal afslutte om 3 år.

Prioritér derfor altid de fag, du skal afslutte det pågældende år, og lad de andre ligge på hylden lidt. Du vil hurtig opleve, at du vil få meget mere overskud i hverdagen. De elever, der går 100% efter denne strategi, vil også opleve 3.G som det hårdeste studieår, da man her skal fokusere lige meget på alle fag.

Engagement og aktivitet

Karakteren i et mundtligt fag, kan næsten kun baseres på det, som din lærer har hørt dig sige og præstere i timerne. Men tendensen lige nu er (desværre), at karakterræset fylder så meget hos eleverne, at de hellere ikke vil række hånden op end at risikere at sige noget forkert, som måske kan have en negativ indflydelse på den afsluttende årskarakter. (kilde: Politikken.dk)

Men det er bare så uhyre vigtigt at række hånden op og gøre sig bemærket i timerne, fordi størstedelen af gangene er det helt sikkert rigtigt det, du ville sige. Men hvis du tøver og sidder inde med alle de korrekte svar, vil din karakter slet ikke afspejle dit faglige niveau, og det ville være ærgerligt.

Meget af det handler om de roller, man får tildelt i en klasse, og de er svære at bryde ud af. Hvis du altid har været vant til at blive set som den stille type, kan det være svært lige pludselig at begynde at gøre sig bemærket. Eller hvis du altid har været set som den sjove person, der altid har en morsom bemærkning i ærmet, kan det være vanskeligt at skulle bryde ud af rollen, og være seriøs og faglig engageret. Men det gode ved roller er, at man hurtigt kan bryde dem, og hurtigt kan blive opfattet som den nye rolle, som man har indtaget. 

Vi henviser til Aalborgs Universitets guide til en produktiv studieteknik, da de også har nogle gode pointer i forhold til gode studieteknikker, som vi synes du burde læse, hvis du vil have flere gode råd til, hvordan du kan opnå det bedste resultat.