Sundhed

Den effektive slankekur eksisterer ikke

Den effektive slankekur eksisterer ikke
4.7 (93.33%) 6 votes

Vi er trådt ind i det nye år, hvilket betyder at nemme, hurtige og effektive slanketur i den grad er på dagsorden. Vi drømmer om at ændre vores kostvaner, undgå alle former for sukkefyldte ingredienser, træne flere gange om ugen, og samtidig have tid til de mennesker, vi holder af. Men er det et realistisk ønske?
Vi får tit spørgsmål som “Hvad må jeg spise, når jeg er på slankekur?”, “hvilken slankekur virker bedst?”, “Hvilken slankekur passer bedst til mig?”, og i denne artikel vil vi gøre op med idylliseringen af slankekure.

En midlertidig løsning

Videnskaben er klar I mælet – slankekure virker ikke! Først og fremmest er slankekure midlertidige. Det betyder altså, at de ikke fører til et vedvarende vægttab eller en vedvarende livsstilsændring. Kunsten er ikke at tabe sig, men at kunne holde vægten på langt sigt, og det kan være rigtig svært ved en slankekur.  

Hvis du vil gå i gennem en slankekur, skal du være sikker på, at du ved nok omkring emnet. Hvis man kommer til at ”sulte sig selv”, vil kroppen automatisk mangle energi, og den energi vil den tage fra din forbrænding og dermed også dit energiniveau. Den manglende energi vil gøre det sværere for dig at komme op og træne, og det vil også gøre det sværere for dig at modstå fristelsen for søde sager.

Du taber væske, ikke fedt!


Når du udsætter din krop for en hurtig slankekur vil du muligvis opleve et hurtigt vægttab, da sukkeret i dine muskler bliver brugt som din krops energikilde, når næring, vitaminer og mineraler ikke overført til kroppen via kosten. Det betyder, at de kilo du taber dig ikke er fedt, men væske (muskelsukker).
Det er også grunden til, at du meget hurtigt tager de tabte kilo på igen, når du kommer ind i et almindeligt kostmønster igen.

Dog kan slankekure være effektive, hvis du for eksempel skal giftes, og du ønsker at tabe dig et par kilo hurtigt.

Begræns mængden af mad

Danskerne er så glade for mad, at 6 ud af 10 betragter god mad som et lyspunkt i deres liv. Dette er positivt, men kan også være et problem set fra et sundhedsmæssigt perspektiv.

I Danmark indeholder en god klassisk madoplevelse bøf bernaise, pizza, en god saftig burger, stegt flæsk med persillesovs mv. Vi nyder den meget kaloriefyldte mad, og det stritter mod alle kostanbefalinger. En måde hvorpå man stadig kan nyde den gode mad, men samtidig have samvittigheden i orden er ved at begrænse mængden af den mad, man indtager. Man behøver nødvendigvis ikke at spise sig helt mæt ved hvert eneste måltid, så er det meget bedre og mere effektivt at spise flere små måtider om dagen.


Den gyldne kostligning

Der er en bestemt kostligning, som man ikke kommer udenom, hvis man ønsker at tabe sig. Den går helt simpelt ud på, at vi skal forbrænde flere kalorier end vi indtager. En øget forbrænding vil derfor kunne hjælpe dit vægttab i den rigtige retning.

Et øget vægttab kan opnås på mange forskellige måder, det gælder bare for dig om at finde en sport eller en aktivitet, som du nyder at dyrke. Mange falder hurtigt i, hvis de hver uge føler sig tvunget til at dyrke en aktivitet, de ikke bryder sig om, og det er derfor vigtigt, at du undersøger, hvilke aktivitetsmuligheder, der er. Måske du bliver overrasket.

Nedenfor kan du se en video, som viser dig træningsøvelser, du med fordel kan lave i dit hjem uden noget specifikt udstyr. Med denne video har træning aldrig været lettere.

Sænk dine forventninger

Et vægttab kommer ikke natten over, og det er vigtigt, at du er opmærksom på det. For høje forventninger vil kun udløse en skuffende følelse, som i mange tilfælde gør, at man kan miste motivationen til at fortsætte i et sundt spor.

Dette gælder også i forhold til dine krav om træning og kost. Det kan være svært at holde et alt for stramt kost- og træningsprogram i flere måneder. Start derfor ud i det små, og træn en gang om ugen og hold en enkelt “cheatday” om ugen. Det virker meget mere overkommeligt og realistisk end, at du siger til dig selv, at du skal træne mimimum 4 gange om ugen og undgå slik 100%.

Forhåbentligt kunne du bruge denne artikel til måske at få noget inspiration til, hvordan du kan starte på at implementere en sundere livsstil i din dagligdag. Læs mere om KunForKvinder her.

Held og lykke med det!